Ulvshale

Landskabets oprindelse

 

Ulvshale er "ungt" land. Halvøen består af en serie af strandvolde. Materialet i strandvoldene er især flintesten, der oprindeligt stammer fra Møns Klint. Kridtet i klinten, med dets flintelag, nedbrydes til stadighed og skrider i havet. Her vaskes kridtet væk, mens flinten ligger tilbage. Strøm og bølgeslag fører stenene mod nord og vest langs Møns kyst, indtil de lægger sig til hvile ved Ulvshale, hvor strømmen ikke mere har fat. Her aflejres flintestenene i strandvolde, den ene uden på den anden.

Strandvoldene ses tydeligt i skoven, hvor mange skovbundsplanter har svært ved at gro i den stenede jordbund. Læg mærke til, at stenene er runde. De er slebet runde på turen langs kysten. Det er den såkaldte kugleflint, der gennem et halvt århundrede er gravet op og brugt til finmaling af cement verden over. Gravningen ophørte i 1974; kugleflinten blev afløst af stålkugler.

Sporene fra udgravningerne kan ses som vandfyldte grave flere steder på halvøen. Imellem strandvoldene er der mange steder aflange småsøer eller moser. Om vinteren er der fugtigt i de fleste af lavningerne, og det kan være svært at komme rundt på stierne.

Bag ved hele dette strandvolds-system ligger de våde enge, Horsnæs og Vedelen. De er opbygget af finere materiale, der er aflejret her i meget roligt vand.

 

Skovens historie

 

Ulvshaleskoven beskrives i 16-1700-tallet som gammel, vedmasserig egeskov. l 1696 rummede den således 2.500 store ege. Den blev stærkt forhugget ved et ejerskifte i 1769, hvorefter omfattende græsning med kreaturer og svin forhindrede skovens genvækst. Skoven blev således ikke regnet for fredskov i 1805, da en kongelig forordning ("Fredskovsforordningen af 1805") blev udstedt for at sikre, at alt, hvad der dengang var skov, altid skulle vedblive at være det.

Denne forordning er den dag i dag grundlaget for den danske skovlovgivning. Skoven blev dog sikret senere. En forstembedsmand, forstråd Muller, blev i 1839 af datidens Rentekammer bedt om at undersøge skovens tilstand. Han meldte tilbage, at skoven var i meget dårlig stand, og Rentekammeret bestemte, at der skulle plantes skov på en del af Ulvshalehalvøen. Bønderne protesterede, da det betød, at de ville miste en del af deres græsningsret. Protesterne blev dog overhørt, og i perioden 1840-1860 blev skoven rejst.

Først forsøgte man at plante rødgran i dele af skoven. De trivedes dårligt på den stenede grund og i stedet blev der plantet skovfyr iblandet en smule løvtræ. Løvtræerne, og især egen, klarede sig bedst, og derfor blev der siden plantet mest løvtræ. Du kan stadig se en del af de plantede skovfyr og ege i skoven. Andre dele af skoven udgøres af naturlige efterkommere af fortidens ege og andre løvtræer.

 

Skoven i dag


 

Ulvshaleskoven ligner ikke nogen anden østdansk skov. Store dele af skoven er "naturskov", dvs. at skoven her får lov til at udvikle sig naturligt uden indgreb i form af hugst og plantning. Kun stierne holdes fri for vegetation og nedfaldne grene.

l andre dele af skoven, især i skovens midte, hugges der skånsomt for derigennem at bevare skovens karakter og bl.a. undgå, at den indvandrede bøg udkonkurrerer andre træarter. De skovfyrbevoksninger, der ligger i Ulvshaleskovens vestlige del, ændrer sig langsomt til løvtræområder. Der er allerede mange unge ege-, birke- og rønnetræer i skovbunden her, der med tiden vil danne ny skov.

Ulvshaleskoven er meget afvekslende. Mange af Danmarks naturlige træarter findes her: Bøg, ask, avnbøg, spids-løn, elm, hassel, navr, alm. røn, rød-el, bævreasp og birk er almindelige. Skoven rummer landets største og sundeste bestand af småbladet lind. Den meget sjældne tarmvrid-røn ses flere steder. Overalt er eg dog den mest dominerende træart, troldeskovsagtigt lave mod nordvest, høje fine stammer i midten og unge, opadstræbende i sydøst.

Underskoven er ikke mindre afvekslende. Nogle steder er den åben og lys, andre steder uigennemtrængelig. Ørnebregnen er dominerende i store områder. Kaprifolie og vedbend slynger sig mod træernes kroner, og fjeld-ribs, tørstetræ, tjørn, brombær, blåbær og vild æble er hyppigt forekommende. Hvor lyset trænger helt ned til skovbunden findes mange spændende urter, f.eks. liljekonval, majblomst, alm. kohvede, hvid anemone og under skovfyrrene skovstjerne.

 

Engene


 

Både nord og syd for Ulvshaleskoven er der store engområder, der sammen med de store enge på Nyord udgør vigtige ynglesteder for mange fugle. Det er især ænder, gæs og vadefugle, men også rovfugle og måger. Fuglene er meget sky, og forstyrrelser i yngletiden kan få dem til at forlade reden, hvis indhold af æg og unger dermed er prisgivet sølvmågerne, der altid er på rov. Engene besøges også af store mængder trækfugle, der her kan hvile og fouragere inden den videre flyvetur. For at gøre engene til gode raste- og ynglesteder er det vigtigt, at de bliver afgræsset af kreaturer eller får. Græsset holdes nede, så fuglene har overblik og føler sig sikre.

 

Heden

Syd for Ulvshaleskoven er der et stort lyngområde. Arealet er domineret af hedelyng og enebær, men der findes også områder, hvor der vokser så sjældne planter som kæruld og den insektædende rundbladet soldug.

 

Skansen


 

Efter Københavns bombardement i 1807 og tabet af flåden kunne den engelske flåde frit hærge i de danske farvande. Danskerne etablerede da en række skanseanlæg ved kysterne, hvor skibe var nødt til at sejle tæt på. Skansen på Ulvshales nordvestkyst er et sådant anlæg. l vandet mellem Ulvshale og Nyord går en stærk strøm, "Ulvshaleløbet", der ved Skansen går tæt ind under kysten. Skibe kunne umuligt slippe ubemærkede forbi og ville være let bytte for dens kanoner. l perioden 1807-1814 var der konstant vagt på Skansen, og ingen engelske krigsskibe turde vove sig her forbi.

Nu er Skansen et yndet udflugtsmål. Der er dejlig udsigt til Nyord i vest og Sjælland i nordvest og nord. Det gamle skanseanlæg kranses af enebær og fritstående egetræer. Den øvrige vegetation holdes nede af de græssende dyr.

 

Stranden

 

Ulvshales nordøstkyst er en af Danmarks bedste badestrande. Bred sandstrand, bagved liggende klitter og klart, rent badevand. Fra P-pladserne på begge sider af den smukt beliggende campingplads er der offentlig adgang til stranden.

 


Fredninger


 

Ulvshale er omfattet af mange fredninger, ligesom arealerne ligger inden for både EF-fuglebeskyttelsesområde og "Ramsar-område".

l 1986 erhvervede Miljøministeriet ca. 170 ha. skov- og engarealer på Ulvshale. Siden er flere arealer erhvervet, og sammen med amtets ca. 60 ha. er det offentligt ejede areal nu på ca. 350 ha.

Falster Statsskovdistrikt forvalter, foruden de statsejede arealer på Ulvshale, desuden Møns Klint samt ca. 850 ha skov på Falster.

 

Vandretur

 

Med udgangspunkt i P-pladserne kan du vælge vandreture i skov, eng og hede. Følg de gule mærker. Vær opmærksom på, at turen nogle steder kan gå gennem privatejet areal, hvor færdsel uden for stien ikke er tilladt.

På engene yngler mange fugle. Hér er færdsel i yngletiden, dvs. fra 1. marts til 15. juli, kun tilladt på vej og sti. Vær venlig ikke at skræmme græssende dyr. Der er placeret stenter, hvor du skal passere elektrisk hegn.

Ulvshalegård Naturcenter

 

l gårdens staklade kan du finde ly i dårligt vejr og plads til at nyde den medbragte mad. Her er borde og bænke, og du kan finde information om naturen på Ulvshale. Fra gården udgår der hver sommer guidede ture til skov, eng og hede.

Administration

 

Henvendelser vedr. de statsejede skov- og engarealer rettes til Naturstyrelsen – Storstrøm,

tlf. 53 83 90 13 eller 55 81 28 68.

 


Vandreture i statsskovene

 

Ulvshale, Møn er nr. 85 i serien af vandretursfoldere og findes også i en trykt udgave. 

 

Læs mere om Ulvshale / opslag på natur-hjemmeside:

www.fugleognatur.dk/lokalitetintro.aspx?ID=21960

_DSC7180
_DSC5494
_DSC7183