Dyrelivet

Om området generelt

På hjemmesiden fugleognatur.dk kan du finde beskrivelser af naturen i Ulvshale herunder registrering af observationer samt redegørelse for arter mm.

Engarealerne

I “gamle dage” sendte bønderne deres husdyr ud på engene i Ulvshale for at græsse i sommerperioden.

Denne praksis er for længst ophørt med det resultat, at engene begyndte at gå i skov.

Resultatet kan ses meget klart i området mellem Sandvejen (nr. 31-41) og stranden, hvor der nu er høje træer. Tidligere kunne man se vandet fra husene på Sandvejen, men den manglende græsning ved dyr har resulteret i at området er gået i skov (se foto, hus 33).

I løbet af 1900-tallet er der på engen ud fra nr. 11-27 endvidere vokset en del egetræer op (selvsået). Det store egetræ ud for nr. 11 (“Sparekasseegen”) er fredet og formodentligt modertræ for de mange egetræer på engarealet, som er vokset op i perioden efter husene blev bygget.

Engen overfor hus 11-29 (kaldet “Carøe´s eng”) er i samarbejde med Naturstyrelsen og HedeDanmark blevet delvis ryddet for træer, hvorefter dyrene (Spælsau får og Walliser geder) i det væsentligste står for den fremtidige naturpleje (udsat af Hans Frederik Carøe, hus 14 og 40).

I samarbejde med Vordingborg Kommune er udarbejdet en plejeplan for “Carøe´s eng” og der pågår løbende en konstruktiv dialog med kommunen.

TV-Øst har i 2016 lavet en udsendelse om græsningen på engen. Udsendelsen kan ses ved at klikke her: Tæt på med hyrden

Engen mellem nr, 42 og 43(Vogterhuset) kaldes “Fællesgræsningen”. Her er der også blevet ryddet en del træer og græsningen foretages af køer samt vilde heste (udsat af Naturstyrelsen)